Limfjordsbanens historie

Tirsdag d. 28.01.69, to måneder før Aalborg Privatbaner (APB) lukker sine sidste strækninger, meddeler Aalborg Stiftstidende sine læsere, at der er kommet et damplokomotiv til byen. Og det var noget særligt, nu hvor det er en del år siden dampkørsel på både privat- og statsbanerne blev stoppet. Under ledelse af faglærer ved Aalborg Tekniske Skole, Erling Hedetoft, skal lokomotivet restaureres til kørsel på den nye Mariager-Handest Veteranjernbane (MHVJ).

At dette bliver starten på en proces, der fører til at Aalborg i 1973 også får en veteranjernbane, kan ingen vide, men Erling Hedetoft, der er maskinmester og mangeårig medarbejder ved Frichs lokomotivfabrik i Århus, og Erik Jensen, maskinarbejder fra Helsingør Skibsværft, står i spidsen for et lille team af entusiaster, der på forbavsende kort tid får lokomotivet, Horsens Vestbaners nr. 3 (HV 3), gjort klar, så det kan køre indvielsestur på MHVJ allerede i maj 1970.

LFB grundlægges

Den eneste strækning, der overlever APB’s nedlæggelse i 1969, er Hadsundbanens første del fra Aalborg station til kort før Gistrup. Den overtages af kommunen og videreføres fra Gistrup ud til den nye Østhavn.
De nu arbejdsløse folk der har arbejdet på HV 3 får den idé, at dette kommunale spor kunne udnyttes til veterantogskørsel, og offentligheden hører første gang om forhandlingerne i november 1971, idet Stiftstidende på forsiden bringer et stort billede af det eneste overlevende strækningslokomotiv fra APB, nemlig FFJ Nr. 34, der står på en legeplads i vestbyen.

I april 1972 sender Hedetoft et forslag til Kommunens tekniske forvaltning, hvor han foreslår, at kommunen ansøger DSB om koncession til veteranbanedrift mellem Nørresundby havn og Østhavnen, at Dansk Jernbane-Klub (DJK) på kontraktbasis overtager driften, at klubben benytter APB’s remise ved Nørresundby havn, samt at DJK overdrages brugsretten af FFJ Nr. 34.

Hedetoft i midten flankeret af nogle af folkene der var med fra starten

Selv om kommunen er velvillig, falder første del af forslaget alligevel til jorden, men det skyldes DSB’s planer for havneområdet i Nørresundby. Til gengæld falder aftalen om FFJ Nr. 34 på plads juni 1972. Og til overflod bliver klubben samme sommer af Skagensbanen foræret det andet og sidste APB-damplokomotiv, APB 17. Det er en lille rangermaskine, der i mange år havde været arbejdshest på Skagen station som SB 4. Denne maskine er i 2011 sat i drift på veteranbanen Maribo – Bandholm.

Men tanken om Limfjordsbanen (LFB) er ikke død. Hedetoft sender i november 1972 en forespørgsel til generaldirektoratet om muligheden for en kontrakt, denne gang vedrørende strækningen fra Aalborg station til Østhavnen.

Det sætter fart i tingene. Dels kommer de nødvendige tilladelser og dels opnås der aftale om leje af et DSB-lokomotiv, F 663, der skal køre tog for LFB og dermed tjene penge til restaurering af FFJ Nr. 34.

Limfjordsbanen kørte indtil 1983 med denne F-maskine - nr 663

Den 17. juni 1973 kører så det første tog, bestående af to Cl-vogne, lånt af DSB og normalt i reserve på Aalborg station. Denne dato betragtes derfor som LFB’s fødselsdag.

Det praktiske arbejde i remisen har ikke ligget stille, og de første af LFB’s egne personvogne, OMB B 4 og VØ D 16, kommer nu med i toget. Vognene kom fra MHVJ.
15. december 1974 begynder, hvad der bliver til en livskraftig tradition – juletræsturene. I starten kørtes til Skørping i samarbejde med Sct. Georgsgilderne. Nogle år senere gik turene til Gistrup, hvor den lokale Valdemar Atterdags trop sælger træer. Og sådan har det været hvert år lige siden.

Med på denne første juletræstur er William Bay, tidligere maskinchef ved Aalborg Privatbaner og nu trafikministeriets “damp ansvarlige” bl.a., og i øvrigt forfatter til “Danmarks damplokomotiver”. Han skal være censor ved den første førerprøve ved LFB, hvor Erik Jensen og Hans Meyer begge består. Men det bliver en tur med nogen dramatik, idet lokomotivet – efter prøven – kommer ud for et nedbrud, så toget må hentes hjem af et DSB-lokomotiv.
I 1985 trak Erling Hedetoft sig som formand efter mange års stor og helhjertet indsats for “sin bane”. Hans profession som faglærer ved teknisk skole kom til sin ret gennem hans vilje og evne til at dele ud af sin store viden om metaller og værktøjer. LFB vælger Hans Meyer til ny formand, en post Hans havde indtil 2011.

FFJ nr 34 på vej mod Østhavnen

I forsommeren 2016 mister Limfjordsbanen sin tilladelse til at må køre veterantog. I gennem resten af året arbejdes der på at finde og få godkendt en ny sikkerhedsansvarlig hos Trafik- og Boligstyrelsen. I foråret 2017 lykkedes efter megen besvær at få en sikkerhedsansvarlig godkendt, og arbejdet med at opbygge en ny sikkerhedsstyring kan nu starte. Pga. bl.a. godkendelse af letbanen i Aarhus, kommer godkendelsesarbejdet til at løbe ind i det ny år 2018.